Fede højtalere fra Wharfedale

By | October 4, 2019

Englænderne gav os Beatles, Rolling Stones, Queen og mange flere. Der er en stor tradition for velklingende musik i England, og det gælder ikke kun produktionen. Wharfedale er en engelsk højtalerproducent, der har lanceret nogle betalelige højtalere med fremragende lyd – og så er de tilmed en fryd for øjet. Det bliver nemlig tit en byttehandel, når det handler om højtalere, fordi den gode lyd ikke altid kommer i en indpakning, der har den samme kvalitet. Omvendt er nogle højtalere vildt fede, men selv Freddie Mercury kan komme til at lyde som kattejammerrock, når det går ud gennem højtaleren. Det skal du ikke være bange for med højtalere fra Wharfedale – de har fundet en balance, der ’will rock you!’.

Elegance i alle modellerne

Det kan tit blive problematisk, når I er to i hjemmet at blive enige om, hvilke højtalere, der skal være. Den ene vil måske gerne have den gode lyd, og den anden vil gerne have, at de passer ind i indretningen og ikke ligner noget fra et rumskib. Wharfedales højtalere er lavet i en elegance, der går perfekt ind i næsten enhver indretning, og som ikke giver indtrykket af, at du er til halbal i Jylland. Du kan få Wharfedale i både sorte og hvide nuancer, som de ikke bryder. Det gør det meget nemmere at finde en plads til dem i hjemmet. En hvid gulvhøjtaler kan eksempelvis sættes klos op ad væggen, så den går meget i ét med et hvidt tapet. En sort, kompakt højtaler kan komme ind i bogreolen, og så er kompromiset indgået, uden at nogen taber. 

Engelsk stolthed i lydbilledet til en god pris

Intet kompromis uden den gode lyd dog. Der er en grund til, at hi-fi-folk fra hele verden er ret vilde med Wharfedale højtalere, og de lytter altså efter, om lyden nu også er ordentlig. Wharfedales højtalere leverer en god basbund med en glasklar lyd i et lydbillede, du sjældent får til den samme pris andre steder, hvis du vil have det samme design. Prisen har selvfølgelig meget at sige, men Wharfedale leverer altså virkelig i forhold til deres prislejde, hvilket har gjort dem til en favorit ved anmelderne. Der er også en vis stolthed, du mærker i højtalernes bygning. De føles simpelthen som noget, der er sat ordentligt sammen, hvilket giver dig et kvalitets-feel, og som også er med til at sikre, at højtalerne når omkring hele palletten i lydbilledet.